Dagbog

Dagbogen er ført i kronologisk orden under vores rejse, derfor er slutningen på rejsen øverst.

Nederst på siden kan du læse om vores første forberedelser (januar-marts 2003) og hvor langt vi var nået med planlægningen i juli 2003. Du kan også finde detaljer om vores transportmiddel i Australien og afrejsen den 6. september -

Rul ned og læs det korte resume for hver uge eller benyt følgende link til vores gamle hjemmeside

Uge 50

Denne, vores sidste uge i Australien har vi hævet os over andre mennesker, været rigtige turister og mødt nogen der gav os en flot, til tider, rystende oplevelse. Nogle har endda være helt oppe på tæerne for at give os den bedste forestilling.

 

Uge 49

Nu er det, nu er det – jul, jul, jul. Ja nu er det endelig jul! – Ugen startede med julesang og regnvejr, selvom det er nu sommeren starter herude. Det har været en rigtig bjerguge både Snowy Mountains og Blue Mountains. Vi har også besøgt hovedstaden Canberra. Vejret har været meget blandet – lidt sol, mest regn, tåge og en mega thunderstorm. Mødte både rejsevenner og venner fra Danmark. Ugen sluttede både beklemt og forventningsfuldt

Uge 48

Ugen startede i luksus med rigtige senge, lækker hjemmelavet mad og søde rejsevenner. Senere blev Great Ocean Road på ny udforsket. I The Grampians fik vi næsten tinitus af de meget aktive cikader. Champagne er også dejlig midt på dagen. På Murray river står tiden stille når man befinder sig på en gammel hjuldamper. Vi sluttede med regnvejr og duft af eukalyptus i Snowy Mountains.

 

Uge 47

En meget begivenhedsrig uge der har budt på storbyliv, flot natur i Victoria og på Tasmanien. Besøg hos rejsevenner i Melbourne - Lidt royalt sladder i Hobart. Som rosinen i pølseenden sluttede ugen med et brag af en musical på Regent Theatre i Melbourne

 

Uge 46

Ugen hvor vi møder civilisationen igen, med bakeries, shoppingcentre, 1000vis af mennesker – Heriblandt tyve og røvere. Vi fik også et tilbageblik til vores barndoms ypperste transportmiddel, fremstillet vin i flere kvaliteter, spist kængurubøffer, set på juletræer og bestilt billetter til lidt ø-ferie. Vedrørende temperaturen, kan vi fortælle at vi mødte pingviner. Herudover så vi andre dyr – ”modne” Koalababyer, tiggerkænguruer, pindsvin m.m.

Uge 45

Denne uge har budt på mange km, spændende naturoplevelser både før og efter Alice Springs. Ugen sluttede på et forkert tidspunkt i dyrt hul i jorden i en ny stat. Her er hundekoldt når vi står op om morgenen og når vi går i seng om aftenen. Vi har nu kørt 14.798 km

Uge 44

Der var forsat Hot Hot og fugtigt udendørs i Darwin – I shopping centre og museum er der aircondition. Vi har badet meget i ferskvandspool, set vandfald og været meget tæt på nysgerrige kænguruer. Endvidere har vi været på krokodillejagt by night. En erfaring rigere, det ta’r tid at købe kunst - Ugen sluttede med en ny tone i camperen

 

Uge 43

Så er der dømt badeferie, hver dag en pooldag. Ugen startede med at tiden gik hurtigere end sædvanligt, vi passerede et checkpoint og en skilteskov uden problemer - Fordi vi skulle den anden vej. Masser af natur og noget af det kryb der følger med, og selvfølgelig kulturoplevelser før vi endte i byen.

Uge 42

Dette var ugen hvor camperen var til service, vi gik i Dinos fodspor. Senere var begejstringen så stor, at det var svært at få arme og ben ned til jorden. Er der Zebra i Australien? Det er svært at finde en ”Dille” selvom alle siger der så mange. Ugen sluttede med r…. i vandskorpen imens solen forsvandt

 

Uge 41

Allerede inden ugen kom rigtigt i gang, havde vi fået varme ører, var total flade, så rødt og fik kolde fødder – for til sidst at opleve månen på en ny måde

Uge 40

Ugen bød på nye spændende naturoplevelser – skiftende vejr – vilde delfiner, pelikaner og mange kilometre på landevejen. Sluttede med en miniferie ved Coral Bay, hvor vi har fået nye rejsevenner, svømmet mellem fisk og set på koraller Ningaloo Reef

Uge 39

Dette var ugen hvor camperen var på værksted; hvor vi legede guldgravere i Koolgarlie; hvor vi surfede på bølgen uden at blive våd og var rigtige turister der ledte efter spøgelser i Fremantle. Vi var også på tur med 4WD i outbacken og endte med at komme i fængsel, inden vi sagde farvel til Perth i Kings Park

Uge 38

Ugen igennem har vi fået en masse flotte naturoplevelser. Vi har bl.a. besteget Western Australias højeste bjerg Bluff Noll, set én slange (hvilket er et meget stort privilegium), lizards, hvaler og én enkelt søløve. Vi er nu i guldgraver byen Kalgoorlie og har nu kørt 2417 km. Vores sidste bedrift er at tage strømmen fra 2 campingvogne + strømmen på vores egen camper, læs selv hvordan

Uge 37

Ja, det var vores første uge DownUnder – tiden flyver af sted. Vi er lidt stresset af at køre om kap med de lyse timer. Her bliver mørkt allerede 6.30 p.m. præcis – men vi vænner os jo nok til det.

Vi har med hjælp af Heidi (familie til vores venner i Danmark) fået et 3 måneders telefon abonnement hos Vodafon – vi har dog lidt problemer i det vi ikke kan sende mail direkte fra outlook, men skal brug wep-mail, men vi håber at få styr på det i løbet af de næste par uger.

Camperen hentede vi onsdag d. 10 – Her sidst på ugen er vi ved at finde os til rette og fået indrettet den således, at vi kan finde vores ting uden at bruge for lang tid på det.

Efterhånden har vi også fået styr på at køre i venstre side af vejen, det er ikke længere så tit vi tænder viskerne når vi skal vise af. De har byttet om på kontakterne i bilerne hernede – Som en fordel har vi en meget ren forrude og det er jo også rart.

Vi har været lidt mærket af træthed, men har nu snart vænnet os til tidsrytmen DownUnder

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved